ChefMe
3 festlige indslag til en 60-års fødselsdag
25. april 2023 20:02

3 festlige indslag til en 60-års fødselsdag

En 60-års fødselsdag bør fejres med venner, familie og ens nærmeste. 

Men når man allerede har været igennem fem andre runde fødselsdage, kan det til tider være lidt svært at komme på nye idéer og indslag, der skal underholde fødselaren og de andre gæster.

Derfor har vi samlet tre konkrete forslag til, hvordan du får skudt fødselarens nye årti i gang med manér.

1. Sådan skriver du en sjov tale til en 60-års fødselsdag

Sjove taler er en del af enhver voksenfødselsdag. Det er en anledning til at fejre en person, der har haft betydning for jeres liv, og få sat nogle ord på, at I elsker dem.

En god fødselsdagstale skaber en bred forståelse og enighed blandt dens publikum om, hvilke værdier og personlighedstræk, I holder af ved fødselaren. I skal også holde humøret højt og underholde gæsterne mellem skåle og retter.

Når det kommer til at skrive tale, skal du grave alle de historier frem, der virkelig siger noget om personen, I fejrer. Gode historier handler også som regel om noget, der går galt.

Er de en glemsom sportsfanatiker? Så fortæl om dengang, I tog til landskamp, men glemte billetterne. Kender du dem derimod mere som en brætspilsglad hidsigprop? Så dril dem med en fortælling om, da de som voksen blev slået af en niårig i skak.

Men selvom de fleste fødseldagstaler har nogle fællestræk, så er alle sjove tale deres egen. En tale, der kan holdes for hvem som helst, er skrevet til ingen. Det vigtigste er, at du siger noget, der kommer fra hjertet.

2. Sådan kommer du på en sjov sang til en 60-års fødselsdag

En god fødselsdagssang har meget tilfælles med en sjov tale. 

Der er dog et par ekstra hensyn, du skal tage højde for, når du komponerer musik. Det gælder blandt andet melodien, rytmen, toneleje og hvorvidt I skal have nogen til at synge- eller spille for.

De fleste hjemmebagte fødselsdagssange følger en kendt melodi. På den måde er du sikker på, at de andre gæsterne kan synge med. Du kan altid være lidt vovet og lave din egen, men i så fald er det bedst, hvis du sørger for, at melodien er relativt simpel og nem at synge med på.

Derudover er det vigtigt, at du ikke laver sange, der har svære rytmer eller meget krævende toneleje. Det kan selvfølgelig altid være sjovt at høre tante Jytte forsøge sig med et højt C, men det er ikke sikkert, de andre gæster er enige.

Når du skal skrive teksten på sangen, skal du så vidt mulig matche den oprindelige sangs stavelser. Ellers risikerer du akavede og skæve forlængelser eller forkortelser af visse vers. Prøv at synge den et par gange selv og bruge det gamle børnehavetrick med at klappe på stavelserne imens.

Har du brug for flere fif til din sangskrivning? Så har Det Kgl. Bibliotek samlet flere af de klassiske teknikker og redskaber til rim og rytme i digte.

3. Lav en fødselsdagsquiz

Hvis en tale virker for nervepirrende, eller hvis du gerne vil sætte snakken i gang mellem gæsterne, så går du ikke galt med en quiz.

Quizzer er ideelle, fordi de involverer publikum og giver jer nogle oplagte muligheder for at tale om fødselaren. Derfor skal en fødselsdagsquiz skal helst handle om fødselarens liv og interesser. Det betyder, at hvis du har en fodboldfanatisk fætter, kan du for eksempel have et spørgsmål om, hvilken sportsbegivenhed, der udfolde sig på deres fødselsdato eller hvilket hold, de elsker allerhøjest.

Alle skal dog gerne kunne være med. Så sørg for, at spørgsmålene er mere vinklet på fødselaren end ekspertviden om emnet.

Lej en privat kok til din 60-års fødselsdag

Bestil en privat kok via ChefMe og få en storslået kulinarisk oplevelse skræddersyet til din 60-års fødselsdag.

Ved at få en professionel kok til at håndtere maden, slipper du for at skulle finde tid til madlavning, indkøb og oprydning af køkkenet. De fleste af vores kokke har desuden flere års erfaring og kan tilrettelægge måltidet, så det passer bedst til festen – uanset om I er 6 eller 60 personer.

Ofte stillede spørgsmål

Har du andre spørgsmål? Læs mere under Hjælp
Hvad hvis jeg ikke har planlagt eventet endnu?
Vi anbefaler at sende en anmodning, så du kan sikre dig, at kokken er tilgængelig på den valgte dato.
Efter bekræftelse vil du stadig kunne:
Ændre i menuen og antal serveringer
Ændre i antallet af gæster, allergier og børnemenuer
Skrive til kokken for at tale om menuen og middagen
Hvornår skal jeg senest booke en kok?
Vi anbefaler, at du tidligst muligt reserverer din dato ved at sende en anmodning til kokken, især for weekender og i perioder med højtider eller fejringer.
Skal du bruge en kok med kort varsel, eller er kokken ikke ledig på din valgte dato, så fortvivl ikke! Vores kundeservice sidder klar til at assistere med at finde en kok. Ring til os på 93 40 40 10 eller skriv til os på kontakt@chefme.dk
Hvad sker der, når jeg sender en anmodning til kokken?
Når du sender en anmodning til en kok, opretter du samtidig en profil, så du vil blive adviseret, når kokken har sendt et svar på anmodningen. Du vil få adgang til en beskedtråd, hvor du til hver en tid kan skrive til kokken og aftale nærmere.
Kan jeg ændre på kokkens menu?
Du kan vælge at tage udgangspunkt i en af kokkenes menuer eller få skræddersyet en menu lige til dine smagsløg.
Er du mere til fisk end kød? Eller foretrækker du kage frem for is til dessert? Send en anmodning til kokken og del dine ønsker, så I kan sammensætte en menu, der passer til dig og dit selskab. Kokken har derudover også mulighed for at lave alternative menuer baseret på allergier samt børnemenuer.
Medbringer kokken alt, hvad der skal bruges?
Du vil kunne se længere oppe på siden, hvad kokken har af krav til dit køkken, samt hvad kokken har mulighed for at medbringe. Er du i tvivl, kan du spørge kokken, når du har sendt en anmodning.
Hvad skal jeg selv stå for, når jeg booker en kok?
Kokken står får både indkøb, madlavning, servering og oprydning i køkkenet. Derfor skal du blot stå for at dække bord, drikkevarer (medmindre du har tilkøb vinmenu eller lign.) og nyde tiden med dine gæster om bordet.